Interview: Iris Bakker og Ayaann Cabdi Yusuf om kunstprojektet ’Kunsten af Gellerup – når fremmed bliver familie’

Vi mødtes med kunstner Iris Bakker og projektkoordinator Ayaann Cabdi Yusuf til en snak om kunstprojektet ’Kunsten af Gellerup – når fremmed bliver familie’ – et projekt, der bliver skabt i samarbejde mellem Somalisk Kvindeforening og Skolen For Kunst og Design i Aarhus.

Vi skal lave en masse forskellige kreative øvelser, der handler om at komme tættere på sin intuition og få noget ned på papiret: følelser, historier og fortællinger – Iris Bakker

Kan I fortælle lidt om kunstprojektet?

Ayaann: Kunstprojektet hedder ’Kunsten af Gellerup – når fremmed bliver familie’. Det er et 5-ugers kunstforløb, hvor der kommer til at være forskellige kreative workshops, og hvor deltagerne får mulighed for at udtrykke sig anderledes; igennem kunsten. Det er somalisk kvindeforening i Danmark (SWOD red.), der står bag kunstforløbet. I kvindeforeningen laver vi forskellige aktiviteter for kvinder, børn og unge – og vi tænkte, at det kunne være fedt et lave et kreativt projekt. I den forbindelse kontaktede vi Skolen For Kunst og Design og fik koblet Iris på projektet. Det er super fedt! Udover at være en dygtig kunstner er hun meget udadvendt og social og har bare en virkelig god energi.

Iris: Det har været fantastisk at lære Ayaann at kende! Vi har allerede haft mange gode snakke, og jeg glæder mig helt vildt til at undervise på kunstforløbet. Der bliver to kunsthold – et hold for unge og et hold for kvinder af forskellig afstamning, alle med tilknytning til Gellerupområdet. Vi skal lave en masse forskellige kreative øvelser, der handler om at komme tættere på sin intuition og få noget ned på papiret: følelser, historier og fortællinger, som vi kan bruge til at tale om nogle ting, man måske ikke taler så meget om normalt.

Ayaann: Vi vil nemlig gerne, at kunstprojektet bliver brugt til at snakke sammen om emner, som man ellers ikke lige får talt om i dagligdagen. Derfor deler vi kursusgangene op i temaer: Identitet, kultur, kommunikation, etnicitet, mad eller andet. På den måde får vi både talt om nogle forskellige emner og skabt noget kunst. Jeg håber, at det bliver et slags kreativt frirum for deltagerne, og at vi får sammensat en så mangfoldig gruppe som muligt med forskellige etniske baggrunde. 

”Jeg tror virkelig, at det her med at være kreativ kan noget! Når man lader være med at bruge hovedet for meget, så kommer man frem til noget, som man måske ikke var kommet frem til ellers” – Ayaann Cabdi Yusuf

Hvad håber I, at deltagerne får ud af kunstforløbet?

Iris: Jeg håber, at deltagerne lærer sig selv bedre at kende gennem de her øvelser. Og at de kommer tættere på hinanden. Vi kommer også til at lære en masse om forskellige kulturer. Hvordan lever man f.eks. med en identitet, der er splittet mellem to kulturer? Jeg er selv født i Holland og har oplevet den splittelse, selvom man ikke kan se og høre det på mig. Og jeg er nysgerrig på, hvordan de, der kommer fra en kultur, som er endnu længere fra dansk kultur, føler det? Jeg tror, at vi kan lære helt vildt meget af hinanden og få nogle gode samtaler i gang på kryds og tværs.

Ayaann: Vi vil også lave en udstilling med den kunst, der bliver skabt på forløbet. På den måde kan vi forhåbentlig nå længere ud og skabe opmærksomhed om nogle af de temaer, vi berører på forløbet.

Iris: En udstilling kan være en katalysator for at sætte en samtale i gang. I Gellerup vil man måske kunne genkende sig selv i nogle af de ting, som vi sætter fokus på, og folk udenfor Gellerup vil måske bedre kunne forstå, hvordan det eksempelvis er at komme fra en anden kultur.

Ayaann: Og bliver opmærksomme på alle de ting, som vi også har tilfælles.

”Ofte bliver Gellerup og dem, der bor der, fremstillet ret stereotypt. Det håber jeg, at kunstforløbet og den efterfølgende udstilling kan være med til at ændre på.” – Ayann Cabdi Yusuf

Iris, du er kunstner. Hvordan bruger du selv kunsten?

Iris: Jeg har altid tegnet. Jeg blev mobbet i folkeskolen, så jeg brugte tegningen som et værktøj til at håndtere nogle svære følelser. Nu har jeg ligesom fået vendt det rundt, og det er blevet en måde for mig at møde verden på, så jeg ikke isolerer mig på endnu mere. Jeg bruger dog stadig tegningen, hvis jeg skal håndtere et eller andet fødselsmæssigt – til at mærke ordentligt efter og til at fordybe mig i mig selv. Derfor bliver det her forløb også virkelig interessant. For hvad sker der egentlig, når jeg skal vende vrangen ud på andre mennesker og ikke kun på mig selv? Og kan jeg overhovedet formå at gøre det?

Tror I, at kunsten kan noget særligt?

Ayaann: Jeg tror virkelig, at det her med at være kreativ kan noget! Når man lader være med at bruge hovedet for meget, så kommer man frem til noget, som man måske ikke var kommet frem til ellers.

Iris: Hvorfor ville kunsten også være der, hvis den ikke kunne røre et eller andet følelsesmæssigt hos os? Det må være det, den kan, eller i hvert fald skal kunne på en eller anden måde. Og så tror jeg, ligesom Ayaann, at det her med at arbejde med sin intuition og dét, der føles umiddelbart rigtigt – at det giver os adgang til noget, der ligger underbevidst. For at give et eksempel: Jeg var engang på et kursus, hvor man skulle tegne sit barndomshjem set oppefra. Bagefter skulle vi farvelægge alle rummene. Det var blindtegning, hvor vi havde siddet hele dagen og ikke taget stilling, men bare gjort det der faldt os ind. Derfor var det først, da jeg bagefter åbnede øjnene, jeg så, at jeg havde malet tre af rummene i mit barndomshjem sorte! Et af rummene var det rum, hvor mine forældre havde fortalt, at de skulle skilles. Og lige pludselig gik det op for mig, at der var nogle ting, der var ubearbejdede. Jeg håber, at det er den slags øvelser, som gør, at vi kan komme i kontakt med det underbevidste og tættere på hinanden på kurset. 

”En udstilling kan være en katalysator for at sætte en samtale i gang” – Iris Bakker

Hvilken forandring håber I, at kunstprojektet kan være med til at skabe?

Iris: Det er ikke, fordi jeg regner med en eller anden kæmpe samfundsforandring. Det er mere noget, som sker inde i de mennesker, der deltager. Det ville være kæmpestort, hvis de oplever at komme tættere på sig selv. Og på hinanden. Tænk, hvis kurset skaber nogle fællesskaber, der også varer ved efter? Det kunne være ret dejligt, synes jeg.

Ayaann: Jeg håber også, at vi får skabt et nyt billede af, hvad det er for nogle mennesker, der bor i Gellerup. Ofte bliver Gellerup og dem, der bor der, fremstillet ret stereotypt. Det håber jeg, at kunstforløbet og den efterfølgende udstilling kan være med til at ændre på. Men det er vigtigt at sige, at det er kunsten, der er i fokus under forløbet. Det andet er ligesom bare sidegevinster.

Faktaboks

Somalisk Kvindeforening (SWOD) blev stiftet i 1993 på initiativ af en gruppe somaliske kvinder i Aarhus, heriblandt formand Ambara Hashi Nur. Foreningen opstod ud fra et ønske om at skabe en organisation, som hjælper somaliske kvinder med at håndtere integrationsudfordringer i Danmark og bygger bro mellem dansk og somalisk kultur. Læs mere på www.somaliwomen.dk/.

Hvis du gerne vil deltage i kunstforløbet og bor i Gellerup (eller har tilknytning til området), er du velkommen til at kontakte projektkoordinator og fundraising-ansvarlig Ayaann Cabdi Yusuf på acfadaaco@gmail.com eller tlf. 53802025.

Forløbet starter op den 22. august 2018. Følg projektet på Facebook på www.facebook.com/KunstenAfGellerup/